Schandorph, Sophus Uddrag fra I GÆSTGIVERGAARDEN

- Aa Herre Gud! sagde hun, da hun endelig var færdig, det er, som det kunde være Jensen og mig lyslevende i vores Ungdom. Se jeg var nu rigtignok Gaardmandsdatteren og han Husmandssønnen, men han tog til København og blev Gaardskarl; jeg tog med uden videre, for i Ungdommen kan man saa daarlig holde igen mod saadant noget, siden gaar det saa magesløst let med at genne det fra sig. Men det varede mange Aar, inden vi kom sammen, saa Forgyldningen var gaaet af os, men man skal sgu ikke gifte sig for Stadsens Skyld, min Pige; - naa - og vi har aldrig hverken slaaedes eller rivedes, om der ogsaa kan falde et Ord af og til; for det er jo det slemme ved en Værtshusmands Stilling, at han skal drikke med alle, og det gør Mændene arrige til Aften og dvaske til Morgen. Gaa nu til dit Arbejde, min Tøs! kanske kan det hele blive godt.