↩ Disse Vers affødte en Masse andre, akkurat af samme Slags og i det samme Metrum, som ved en Forplantelsesproces gennem Knopskydning. Jeg havde tykke Bind Manuskripter liggende. Denne livlige Produktion i lyrisk-sønderreven Retning skadede min Eksamensflid til Studentereksamen, som jeg fik næste Sommer med anden Karakter. Ogsaa denne Tilskikkelse tog jeg straks med stor Overlegenhed; jeg huskede, at Oehlenschläger kun var Kakkelovnsstudent, og al baade Ghr. Winther, Hertz og Paludan-Müller havde haud til Attestats. Men min Stemning slog om i Løbet af det Par Timer, jeg sad i Jernbanekupeen og kørte hjem til min Fødeby. Jeg vidste, hvor bedrøvet min Fader var. Jeg vidste, at han ikke vilde sige noget, men gaa op og ned ad Gulvet, naar jeg var til Stede, uden nogen Sinde at henvende Ordet direkte til mig, men ligesom snakkende med sig selv udslynge sin Vrede mod mig i korte Udbrud.