Saxo Uddrag fra Saxos Danmarkshistorie

Ridderen nåede dårligt nok at tale ud før man så dem alle kaste sig over byttet og rage det skinnende metal til sig. Her måtte man virkelig undre sig over den afskyelige grådighed, her kunne man få en opvisning i umådeholden rovgriskhed. Nu så man dem flænse græsset op sammen med guldet, man så dem komme op at skændes indbyrdes og uden at skænke fjenden en tanke hugge deres egne landsmænd ned, nu så man hvordan de glemte alt om hvad man skylder sin slægt og sine kammerater, mens alle tænkte på vinding og ingen på venskab.