Saxo Uddrag fra Saxos Danmarkshistorie

Brudgommen var vred over at have fået sit gilde krænket og besluttede sig for at kæmpe med Bjarke og hævne dette brud på lystigheden med en tvekamp. Men da den skulle begynde, var de længe uenige om hvem der skulle have retten til det første hug. I gamle dage foregik tvekampe ikke som hurtige slagudvekslinger: huggene fulgte hinanden et for et med faste mellemrum, og kampene udkæmpedes med få, men vældige slag sådan at det snarere var huggenes kraft end deres antal man så på. Valget faldt på Agner på grund af hans høje byrd, og det hug han leverede, var efter sigende så voldsomt at han kløvede forsiden af Bjarkes hjelm og sårede ham i hovedbunden - og han måtte slippe sværdet, som havde kilet sig fast midt i hjelmen. Så var det Bjarkes tur til at slå, og for at kunne lægge større kraft i slaget støttede han foden på en træstub, hvorefter han huggede sit skarpe sværd tværs gennem Agners krop. Der er dem der siger at Agner lyste op i et smil idet han døde, og opgav ånden uden på nogen måde at røbe sin smerte.