Saxo Uddrag fra Saxos Danmarkshistorie

↩ Men de tapre danskere fik ikke umiddelbart mulighed for at straffe nordmændene for det overgreb de havde begået, og det skyldtes tyskernes tvivlsomme troværdighed. For da Bugislav af frygt for danskerne søgte tilflugt hos Henrik og svor ham lydighed, nærede Henrik ingen betænkeligheder ved at bryde sin alliance med kongen som om det var en fjollet og betydningsløs forpligtelse. Ja, da de fik arrangeret et møde ved floden Krempe, beklagede Henrik sig ligefrem over at kongen førte krig mod en af hans krigere, nemlig Bugislav, uden først at klage til ham, Henrik. Hvis kongen mente at han havde gjort noget forkert, burde han fremsætte en anklage før han greb til våben. Kongen på sin side slog fast at ingen magt i verden kunne hindre ham i at gøre fuld gengæld når nogen krænkede ham, præcis som han havde lyst til. Og da de ikke kunne komme til enighed, blev både mødet og alliancen opløst.