Saxo Uddrag fra Saxos Danmarkshistorie

↩ Den fare der nu hang over hovedet på alle Skånes stormænd, blev dog afværget da Absalon i huj og hast dukkede op med sjællænderne. Med flyvende faner mødte han frem på det sted hvor tinget skulle holdes, og fik ikke alene sat en stopper for befolkningens oprørsplaner, men også udstedt en samvittighedsfuld retslig erklæring der satte de gamle love i kraft igen som folket havde omstødt ved deres dybt uretfærdige afstemning. Hvad Harald angår, hjalp det ham ikke at han ikke var til stede: stormændene dømte ham alligevel. Jeg vil næsten sige at skåningerne straffede ham dobbelt, først med våben, og derpå ved dom. Og i hans 848 tilfælde kan det være svært at afgøre om sværdet eller domfældelsen gav den hårdeste straf. Folket skulle heller ikke have noget af at gøre modstand, de nedlagde våbnene med den uskyldigste mine af verden, holdt ting i god ro og orden sammen med Absalons følge og udtrykte ivrig - men ikke dybfølt - tilslutning til hver eneste af hans afgørelser. Og således betød landstingets afslutning samtidig enden på den uhyggelige og langvarige opstand, for herefter vovede folket ikke at forsøge noget så ulyksaligt som at sætte sig op imod gruppen af ledende mænd.