Saxo Uddrag fra Saxos Danmarkshistorie

↩ Da det gik op for kejseren at hans advarsler ingen virkning havde på Knud, lavede han en underhåndsaftale med Siegfried, der var gift med Knuds søster, for han tænkte at hvis en tredje mand lagde et ord ind, kunne han måske overbevise Knud om det som han ikke selv kunne komme igennem med med sine breve. Siegfried kom så op til Danmark. Han udbredte sig først om hvor stor hengivenhed han selv følte for kongen eftersom han jo var gift med hans søster, og hvor mægtig en hersker kejseren var, og indprentede derpå Absalon, Sune og Esbern, der som de eneste af kongens venner var med til mødet, hvor stor troskab de som formyndere skyldte Knud, og hvor stor tillid hans far havde vist dem, hvorefter han bønfaldt dem om ikke at kalde sig venner, men handle som fjender, for det var hvad de gjorde hvis de rådede den unge uerfarne dreng der var betroet i deres varetægt, til at påtage sig den uoverkommelige byrde en krig ville være - og dermed, i et forsøg på at sikre hans selvstændighed, berøvede ham riget. De skulle hellere vejlede ham med gode og nyttige råd og ikke se det som en skam at høre til den romerske kejsers hof.