Saxo Uddrag fra Saxos Danmarkshistorie

↩ Bugislav, der nu havde fået overvældende beviser på kongens pålidelighed, glemte aldrig hvad han havde gjort for ham, og viste det ved lige til sine sidste dage at fastholde en ubrydelig troskab. Ja, da han var angrebet af sin sidste sygdom og lå på sit dødsleje, samlede han sine venner om sig og fik dem til at sværge på at de ville bringe hans hustru og børn til kongen og lade ham dele riget mellem de umyndige børn. Og hvad kongen bestemte, skulle de overholde ligesom en testamentarisk bestemmelse, for, erklærede han, danskernes ærlighed tvivlede han ikke et øjeblik på, den havde han fået så mange storslåede beviser på. Den store mand havde nemlig ikke glemt hvor rigt et udbytte Rügens befolkning havde skabt sig ved at hæge om deres urokkelige venskab med danskerne.