Rode, Helge Uddrag fra Det Sjælelige Gennembrud

Et vist Maal af Enighed kan samles om hans 147Poesi. Digtekunstens kyndigste Elskere og Dommere, som kender Versets Hemmeligheder tilbunds, kan nok indvende et og andet mod hans lyriske Produktion. Der er en Del almindeligt Trav i hans Rytmer, og hist og her en sentimental Graadklump i hans Hals; men der bliver alligevel nok tilbage. Ingen vil gaa imod Aakjær, Kritiken maa altid ende med en Godkendelse. Det staar fast, at han har skrevet en Række Digte, som gaar lige ind i det brede Folk, stemplet med det aristokratiske Stempel, som ingen digterisk Popularitet kan undvære. Det, han har givet Danmark, er forsvarlig godt, det er ikke Oehlenschlägers yppige Frugter, ikke Drachmanns Vin, ikke Sophus Claussens hemmelighedsfulde Bryg; men god dansk Kost, friskbagt Brød, lifligt nykernet Smør, et skummende Krus Ø1 og en diamantklar lynende Dram.