↩ Nu har jeg ikke flere kritiske Bemærkninger at gøre. Jeg har dvælet længst ved det, som kaldte paa Modsigelse, fordi det i dette Tilfælde forekom mig mest frugtbart. Men man misforstaar mig, hvis man tror, det er min Mening, at Bogen falder med disse Indvendinger. Paa ingen Maade! — Bortset fra det sidste Afsnit, som jeg idag har behandlet, er der neppe en Side i denne Række Afhandlinger, som ikke giver Læseren Glæde. Ogsaa hvor Vilh. Andersen vækker Indvendinger, er det ofte en Lyst at møde et Sprog og et Sind paa saa godt Dansk. Her findes ogsaa Artikler, som er kritisk Kunst, af fineste Art, helt mønstergyldige, f. Eks. den rolige og overlegne 59Henrettelse af et med Kotzebue beslægtet Teaterstykke.