↩ Kommer vi til Versekunsten, saa kan adskillige Lyrikere roligt lægge deres Digte ved Siden af Goethes, skønt han her har skabt det uforlignelige. Det har de nemlig ogsaa! Shelleys poetiske Verden er 80mere dugskælvende, himmelstraalende. Ogsaa Wergeland har Vidundere, som det er farligt at komme nær. Drachmanns musikalske Evne var lige saa fænomenal som Goethes, og „Sakuntala" overgaas ikke af noget. Alligevel! Shelley og Wergeland døde unge. Drachmann forblev lutter Ungdom. Indtrykket af Mangfoldighed, Modenhed og Fylde i Goethes Digte kan de ikke opveje. Balzac og Dickens var med alt deres Geni i for høj Grad professionelle Forfattere. Man kan ikke tage dem for fuldt Alvor som Aander betragtet. — Det kan man med Ibsen; men han er en dyb, snæver Korridor, medens der i Goethes Hus var mange Værelser og Sale.