↩ I den kristne Verden er Tanken stillet mellem Tro og Tvivl, om ogsaa alle Dogmer er døde. Det er et Arbejde, en Øvelse og en Prøvelse. Men Georg Brandes kendte hverken Tro eller Tvivl, i alt Fald ikke paa den Maade. Han havde Hellas. Udviklingens Mand vilde skrue Tiden tilbage under Fremskridtets Banner til et Ingenmandsland, hvis Mysterier var glemte, hvis Ethos var brudt og af hvis Guder kun menneskelige Lidenskaber var tilbage. Vi har set, hvorledes det gaar Goethe, naar Brandes lægger Hovedvægten paa „Helleneren" med Underkendelse af det gotisk kristelige. Mefistofeles vinder Partiet. „Renaissancen"s Forsøg giver Historiens 108Beviser for det samme; vi selv har gjort Erfaringer om mefistofelisk Kultur.