Rode, Helge Uddrag fra En Gemme

I Perleskrift paa Ametyst
to Ord, som hvisker dybt og lyst
om „Amitié sincère.“
Et Venskabsord, et Elskovspant
i gammel Stil, som engang spandt
et Perlebaand, der trofast bandt,
med „Amitié sincère.“
Hvem sagde vel de dyre Ord.
Hvor er den Sjæl, som gav og svor
hint: „Amitié sincère.“