↩
Han talte om mangt og meget.
Han talte om Kunst sig hed,
og om det Haab, der var steget
af hvad han døjed og led.
Han talte om mangt og meget,
jeg stirred i Jorden ned.
En Skygge af Skuffelser bleget
jeg fulgte ham Fjed for Fjed.
Skuffelser havde mig bleget,
han havde saa sikker Tro;
han havde ej Lyset sveget.
Jeg trak paa Skuldren og lo: