↩
Véd kun, jeg selv
staar som en Søjle hvid
i Rædslernes Elv
rindende strid;
men jeg naar ikke Bund
— som en hvid Streg
paa den sorte Grund.
Det er mig, som hører jeg Bølgers Brus
og. Stormes Sus
og Døendes Gys.
Er Stormen i mig?
Aa, Herre, fri mig!
Sluktes der Lys
i mit eget Hus?