Richardt, Chr. Uddrag fra Prolog til nordisk Musikfest

Men nye Slægter fødes, Sværdenes Klang
døves af Kartovernes Brummen;
Skjønjomfru gaar ikke til Ottesang,
og det tørrer i Vievands-Kummen.
Ej længer ved Hove er Folkevisen Gjæst,
hun maa fly til Hytten ved Stranden;
Vadmel maa hun slide, tjene som bedst -
synge op ved Borgerstu-Kanden.
- Aarhundreder rinde - hun er nær ved at dø,
sin Strengeleg hun taber af Haanden -
da finder nogle Lærde den fattige Mø,
skuer hendes Skjønhed i Aanden!
156 Tvætte hendes Lok, kysse Liv i hendes Blik,
den Daad turde Skjaldekongen vove -
men Heiberg var det, som Tanken fik
at lade hende sjunge ved Hove!
- Og Tæppet gik op ved en Kongefest,
og Elverhøjs-Sangene toned -
de Klange laa Hjertet allernæst,
den gamle Harpe blev kronet.