IX.
I Bethulia.
✂
Rask de stige,
tyst de hige
mod den skjoldbehængte Mur;
kan hun blot en Vending spare,
60
trodser Judith Brinkens Fare,
flyver til sit Ørnebur.
Op over Hjordens stejle, stride,
stenede Sti om Klippens Side, -
hør nu hilser dem en Lur!
✂
Skjolde blinke,
Lanser vinke,
man har sporet deres Gang;
Porten med de rustne Fløje
aabner dem sit Naaleøje, -
Barmen bliver Judith trang:
Vandt hun ej højt, som højt hun voved!
Bringer hun ikke Kæmpens Hoved,
som da David Slyngen svang!
✂
Unge, Gamle,
snart sig samle,
Spørgsmaal falde tæt som Snee:
Judith, Du vor stolte Kvinde,
kommer Du som Frelserinde,
skal engang vi atter lee?
Bringer Du Brød og Haab om Sejer?
- Tøvende hun sit Bytte vejer:
Her er Brød og Sejer, - see!
Sværmen spotter.
✂
Tyst hun blotter
Holophernes i hans Blod:
Over stive, slukte Øjne
barsk end Brynene sig højne,
61
end har Læben trodsigt Mod!
Over hans brudte Hals, den brede,
knuder der sig en Øglerede
af et Haar i størknet Blod.
✂
Kvinder segne,
Svende blegne,
stirre som i vaagent Blund:
Fuld af Rædsel Isra'ls Piger
skotte fra den slagne Tiger
op mod Judiths tause Mund,
see hendes Aasyn: en Heltindes!
atter et Aasyn: Isra'ls Fjendes,
blegt som deres Kalkfjelds Bund.
✂
»Ja, I Ældste,
fri og frelste
har os Herren bragt igjen!
Hovedløs som Høvdingskroppen
ligger nu derude Troppen, -
vrist nu dristig Sværd fra Lænd!
Op, skikker Bud til Karmels Strande,
tænder paa Tabor Blus og Brande,
flokker alle Isra'ls Mænd!
✂
»Fald som Gribbe
fra vor Klippe
over Assurs dorske Lejr!
Var I ogsaa Ti mod Tusend, -
mens de raver end i Rusen,
slaa dem som et vældigt Vejr!
62
mejer dem ned med skarpe Sværde,
kom saa og rejs vort Vingaardsgjærde,
Isra'ls Gud vil give Sejr!«
✂
Ildfuldt Tilraab hende svarer,
hun har Helte gjort af Harer;
✂
og før Sol staar højt paa Himmel,
er paa Vej en væbnet Vrimmel,
✂
myldre frem af Kløft og Huler
alle Isra'ls gjemte Smuler;
✂
bryde gjennem Værn og Volde,
før der mures til med Skjolde;
✂
vække dem paa dorske Senge
med en Klang af Buestrenge;
✂
jage dem som Vildt i Lunde,
slaa dem ned som galne Hunde;
✂
bringe hjem til deres Rede
Korn og Sølv og Øxne fede,
✂
bringe Judith, det de loved,
Fad til Holophernes' Hoved.
✂
- »Tak I unge Isra'ls Helte,
Tak for Sejren!
Tak for Sølv fra Assurs Telte!
✂
Vier det til Herrens Ære!
Hans var Kraften,
hans skal ogsaa Byttet være!
✂
Før I røre Sejers-Trommen,
før I hvile,
bringer det til Helligdommen!
✂
Ingen Larm maa Luften bryde!
Lader Harper,
lader Sang og Cymbel lyde!
✂
Hedningteltet har jeg gjæstet, -
dèr Jehova
har sin Tjenerinde fæstet!
✂
I hans Højsals svale Skygger,
for hans Alter
vil jeg lægge mine Smykker!
✂
Bringer did mit Sørgeklæde,
Isra'ls Kvinder!
dèr er Judiths Enkesæde!