Richardt, Chr. Uddrag fra Vasen.

Han seer til Ovnen. Ilden blusser lystigt,
og smelter lydig hvad den smelte skulde,
de blanke Masser, han lod kaste i den.
Men er der nok Metal - det sortner for ham,
mon han har regnet rigtigt - vee, hvis ikke!
Nej, Nej der er ej nok, der fattes noget, -
Afsted! Og som en Rasende han styrter
ind i sin Bolig, fulgt af sine Svende.
»Dér, dér! tag Fadene, tag Kar og Kruse
Alt hvad her er af Tin, - men skynd Jer, skynd Jer!
Nej meer endnu - tag Lamper, Kandelabrer,
Alt hvad her er af Bronce, skynd Jer Svende!
Nej Holdt, tag Sølvet med, de svære Skaaler,
vælt det i Ovnen, før det er forsiide, -
det gjælder Glorien om Apollos Hoved,
det gjælder Kunstnerglorien om min Pande!«