Richardt, Chr. Uddrag fra Paa Badehuset.

Her ser Du Taarerne bitterlig trille:
Fader og Søn vil nu strax gaa tilsø's;
ak, men det kniber saa haardt for den Lille,
bedre han synes om Kjærtegn og Kys;
ængstlig han skeler,
de dryppende Seler
han kun med en gysende Rædsel kan see;
i ham det spjætter!
Men Springet, det letter:
Nu kan han magelig lee.