Paludan-Müller, Fr. Uddrag fra Dandserinden

See, denne Sandhed, der sin Skygge hænger
Om alle Livets Stjerner - dette Ord,
Der sluger alle Tanker, det sig mænger
Som bitter Latter i hver Glædes Chor.
Som Pilen det igjennem Sjælen trænger,
Som Slangen det om Hjertet fast sig snoer,
Og mens vor Kraft til Jorden ned det tynger -
Mens vi forældes - det sit Liv forynger.