↩
O Du - men Taaren falder ned og sletter
Mig Skriften ud; og tørres end den bort,
Den vælter frem paany - som Smerte sætter
Den sig ved Tanken fast, og gjør den kort.
Thi lad mig ende - Dig jeg ei forgjetter,
Naaer end mit Hjerte Verdens Haan og Tort -
Farvel! Farvel! jeg har ei meer at skrive -
Kun dette Kys - nei, nei! og dog - det blive!