Paludan-Müller, Fr. Uddrag fra Dandserinden

Ungkarlen har tabt barndommens uskyld, den ureflekterede livsudfoldelse, idealerne, sit sociale tilhørsforhold, håbet og troen. Ligesom Adam og Eva, som »Gud« fordrev fra Paradis, har fortælleren mistet sit jordiske Eden, da han nåede alderen, hvor »Betragtningstimen slaaer«, så han kunne »skjelne mellem Ondt og Godt« (19). Skønt han ikke har illusioner om at vende tilbage, brænder han af længsel mod det tabte og føler, at han er strandet i en åndelig ørken uden håb eller udvej. Han forbliver en »interessant« gåde, fordi læseren sidder tilbage med mange ubesvarede spørgsmål: hvorfra kender han Diones historie? Måske har han oplevet en lignende, tragisk kærlighedsaffære i sin ungdom, som han digter videre på, og som har gjort ham til romantist.