↩ Lysmetaforer og natursymboler anvendes hyppigt gennem hele værket som fortællerens kommentarer til fortællingen; mørke er således negativt, idet det associerer til uorden i det jordiske/horisontale plan, mens lys er positivt og associerer til orden i det overjordiske/ vertikale plan (stjernerne). Den alt for håndgribelige elskov må da foregå i »mørke«. Således advarer fortælleren om fremtiden eller tager afstand fra Diones handlinger: »En dunkel Lok om hendes Øie bæver -/ Saadan om Nattens Stjerne Skyggen svæver.« (44.7-8). Ligeledes sænker mørket sig bogstaveligt lige før Diones og Charles' »Brudeseng«: »Men rundt om dem de lette Skyggers Rige/ Nu hersker med sin underfulde Magt;/ Med Dunkelhedens Næt er Alt belagt,/ Og Lysets Straaler nu tilbage vige« (268.1-4). På samme måde viger lyset lige før Diones død, således at læseren aner det forestående endeligt, og man må tvivle på, om hun kommer i himlen: »Dog Glands og Lys ved disse Ord forsvinder,/ Og dunkle Skygger dække Himlen til« (406.1-2). Ordet »dunkel«, der forekommer i alle ovenstående citater og mange gange i Dandserinden, er karakteristisk nok et af romantismens nøgleord.