↩ Dandserinden »var i Alles Munde, den oplevede i kort Tid flere Oplag, unge Digtere dannede sig efter den. Alle vare enige om, at dette Digt var det Skjønneste, som endnu var skrevet paa Dansk, og at 134 Paludan-Müller var den største danske Digter, som havde existeret«. Således erindrede J.L. Heiberg stemningen i 1833, da værket udkom (Intelligensblade, II, 1842; Prosaiske Skrifter IV, 1861, s. 364). Men mens de unge jublede, fik de ældre dybe rynker i panden over det nihilistiske værk. I det følgende gennemgås i kronologisk rækkefølge den vigtigste modtage Iseskritik af Dandserinden.