↩ Monrads oplevelse af idealernes sammenstød med virkeligheden svarer til hele den romantistiske generations, men romantismen bliver for Monrad og, som vi senere skal se, for Paludan-Müller til et individuelt, aldersbetinget problem, som overvindes - nøjagtig som Fritz' fader forudså. (Erik M. Christensen gennemgår Monrads kommentar i Guldalderen som idehistorisk periode, s. 28ff.).