Indhold
- LUFTSKIPPEREN OG ATHEISTEN ET DIGT (1852)
- KALANUS (1853?)
- AHASVERUS, DEN EVIGE JØDE (1853)
- KAIN ELLER VREDENS BARN (1861)
- BENEDICT FRA NURSIA OG HANS AMME (1861)
- FREMTIDSMAALET (1864)
- UNGDOMSKILDEN EN FORTÆLLING (1865)
- ADONIS ET MYTHISK DIGT (1874)
Alle forekomster
↩ Charon, Plutos Færgemand] Pluto er det latinske Navn paa Dødsguden i den græsk-romerske Mytologi; han er gift med Dødsgudinden Proserpina og hersker sammen med hende over de Dødes Rige. Dette tænktes liggende under Jorden med Nedgang gennem skumle Huler eller Kløfter, og var omgivet og gennemstrømmet af Floder, over hvilke de døde blev færgede af Færgemanden Charon (tænktes som en gammel Mand med mørkt Blik og langt, uredt Haar) for derefter at komme til Dødsgudindens Hal. De døde tænktes som Skygger og førte en glædesløs Skyggetilværelse, der er en Afspejling af deres Liv paa Jorden.