Paludan-Müller, Fr. Uddrag fra ADAM HOMO ET DIGT (1839-1848)

Thi ei blot seer han sig, ved Hjælp af Penge,
(Den nervus rerum, der i Alt maa til)
Igjen blandt Venner, som han svigted længe,
Igjen Acteur i Livets glade Spil;
Men Ønsket hver en Skranke selv maa sprænge,
Som evig ham fra Clara fjerne vil:
For Tidens Magt Umuligheden svinder -
Saae ei man Præster før gift' med Grevinder?