Paludan-Müller, Fr. Uddrag fra ADAM HOMO ET DIGT (1839-1848)

131 Med disse Ord hun smutted ind ad Døren,
Og Adam, som tilbage monne staae,
Nu hørte som en Røst for sine Øren,
Der sagde til ham: Efter hende gaa!
Da nok engang han klarlig fik at høre'n,
Sin Skjæbnes Vink i dette Tegn han saae:
Den rakte Haanden ham - han monne nappe'n,
Og een, to, tre, han oppe var ad Trappen.