Paludan-Müller, Fr. Uddrag fra ADAM HOMO ET DIGT (1839-1848)

Og lad det Ingen undre, at han fandt
Sligt Selskab skikket til sin Sorg at lindre;
Her lød dog Ord, som kunde Tanker hindre,
Og Tiden, før i Stilstand, hen dog randt.
Det var dog Mennesker og intet Mindre,
Det var dog Levende han var iblandt,
Og - om end hverken noble eller rene -
Det var dog Hjerter - han var ei alene.