Paludan-Müller, Fr. Uddrag fra ADAM HOMO ET DIGT (1839-1848)

138 Hen over Plankerne han langsomt gik,
Mens gjennem Natten opad mod det Høie,
Hvor intet Trøstens Lys han skue fik,
Han løfted i Fortvivlelse sit Øie.
Ja, udbrød han, idet med sænket Blik
Ud over Broen han sig monne bøie:
Nu veed jeg det - mit Løb jeg har fuldendt!
Sin Afskedshilsen Livet har mig sendt.