Paludan-Müller, Fr. Uddrag fra ADAM HOMO ET DIGT (1839-1848)

Først studsed han, og kjendte kun med Møie
Sit eget Kammer, hvori Solens Skin
Heelt lifligt gjennem Ruderne brød ind;
Saa sine Hænder han betragted nøie -
Var der endnu en Taage for hans Øie?
Af begge kun er levnet Been og Skind;
Saa imod Stolen hen hans Øine glide -
Hans Moder sidder stille ved hans Side.