Paludan-Müller, Fr. Uddrag fra ADAM HOMO ET DIGT (1839-1848)

141 Men - afbrød hun hans Spørgen med et Smiil -
Men flere Kræfter ei paa Ord du sætte;
Hvorpaa hun lægger Puden ham tilrette,
Og føier til: nu blødt dit Hoved hviil! -
Hvor følte Adam Sjælens Vinger lette!
Han lukked begge Øine til med Iil,
Og svæved under Tanker, blide, ømme,
Omkring i Rosenskyer og gyldne Drømme.