✂
Intet Haab i Verden rigtig grønnes,
Ingen Udsæd ret med Høsten lønnes,
Hver en Sjæl har Strid og smægter mat:
Langs med Livets tidt saa tørre Kilde
Slæber Mennesket sin Byrde stille,
Af sin Lykkes korte Drøm forladt.
✂
Hvor er Trøsten, som blev Jorden røvet?
Opad løft i Tro dit Blik fra Støvet!
Gud er salig: deri Trøsten boer.
Dybt i ham bestandig Vældet strømmer,
Saligheds Bassin, som ei sig tømmer,
Stort nok for en Himmel og en Jord.
✂
Eengang dog den store Høitid kommer,
Da den Fylde, som Guds Hjerte rummer,
I hvert Hjertes Rør sig gyder ud:
Da skal alle Glædens Springvand springe!
Hver en Sjæl, den høie med den ringe,
Da skal juble salig, fyldt af Gud!