Paludan-Müller, Fr. Uddrag fra ADAM HOMO ET DIGT (1839-1848)

Her sidder jeg og skriver. Det er silde,
Bag Horizonten ned er Solen dukket,
Og Blad og Busk, af Vinden sagte vugged',
Med Nattens tætte Slør snart dækkes ville.

I Haven standset er hver Vellugts-Kilde,
Thi hvert et Blomsterbæger har sig lukket,
Og hver en Plante har sit Hoved bukket,
Alene Natfiolen dufter stille.

Eengang, min Adam, naar vor Dag er runden,
Naar al dens Herlighed og Glands er svunden,
Og Livet staaer for os som Aftensolen:

Da skal endnu en Drøm vor Sjæl bevæge,
Da skal endnu vor Kjærlighed os qvæge,
Og sende os sin Duft som Natfiolen.