✂
I Haven gik jeg ned i Morgenstunden,
Hvor friske Roser Alting Glands nu give,
Og nedenunder dem, kaldt nys tillive,
De røde Jordbær stod og farved Grunden.
✂
191
Da tænkte jeg paa dig, som sidder bunden
Til Pulten, for paa Prækenen at skrive,
Der vil den første, ei den sidste, blive,
Hvori Guds Ord dig flyder reent fra Munden.
✂
En lille Kurv med Roser her jeg sender,
Og for dig strax for hver en Torn at trøste,
En Kopfuld Jordbær, plukt' med egne Hænder.
✂
Men meer end Jordbær Himmelbær er søde;
Dem af din Præken venter jeg at høste,
Naar du for jordisk gi'er mig himmelsk Føde.