Paludan-Müller, Fr. Uddrag fra Paludan-Müllers poetiske Skrifter i Udvalg, II. Bind

hjemmegjort, af egne Faar] Faareavlen var i P.-M.'s Barndom i stærk Fremgang i Jylland og ikke mindst i Vejleegnen (se C. Dalgas, Veile Amt, 1826, Side 165). - Adam Homos Fader driver, som de fleste Landsbypræster paa den Tid, selv Præstegaardsjorden. Landbruget gav dengang saavel Husbonden som Husmoderen adskilligt mere at tage Vare paa end nu til Dags, idet man f. Ex. ikke alene selv slagtede, bagte og bryggede, men ogsaa for en stor Del selv tilvirkede sine Klæder.