Paludan-Müller, Fr. Uddrag fra Paludan-Müllers poetiske Skrifter i Udvalg, II. Bind

Provst Matthias Holm (Side 17 Linje 37-40) er Type paa den gammeldags rettroende (ortodoxe) Lutherdom, der tager Guds Ord, som det er, uden at lægge til eller trække fra (sml. Side 28 Linje 33-36). Saadanne Præster var der ikke mange af i Slutningen af det 18de og Begyndelsen af det 19de Aarh., da Rationalismen (se nedf.) herskede i den danske Kirke (Grundtvigs og Ingemanns Fædre f. Ex. var gammeldags kristne Præster i det 18de Aarh.), men Retningen vandt fra Tyverne af mere og mere Terræn, særlig ved J. P. Mynsters Virksomhed, idet mange rationalistisk sindede og paavirkede Præster lidt efter lidt førtes over til den.