↩ dette udfald mod Tidens i P.-M.'s Øjne respektløse Kritik af alt| og alle er vel ikke blot fremkaldt ved Betragtningen af de politiske og religiøse Bevægelser i Frederik VI's sidste Levetid (sml. om dem Anm. til Side 22 Linje l-8), men Digteren har maaske nok saa meget litterære Forhold for Øje, og det er ikke umuligt, at der ligger en personlig Brod bag det bitre Udfald. P.-M.'s "Poesier, 1ste Del, 1836" (indeholdende "Eventyr i Skoven" og "Alf og Rose") var 1837 blevet skarpt kritiseret (anonymt) i det ansete, af en Række Universitetsprofessorer udgivne "Maanedsskrift for Litteratur", som Trediverne igennem gjaldt for en kritisk Overdomstol, og P.-M. var bleven saa forbitret over denne Kritik, at han 1837 i "Trochæer og Jamber, En poetisk Polemik" rettede et hvast Angreb ikke alene paa sin anonyme Kritiker, men i det hele paa Maanedsskriftets Redaktion, af hvilken han med Navns Nævnelse indførte Professorerne I. N. Madvig, F. C. Petersen og Poul Møller i sit Digt, medens han, som han siger, "slog a1le de øvrige Medlemmer i Hartkorn". Det er muligt, at det er en Mindelse om denne i hans Øjne uretfærdige Kritik, der ligger bag de skarpe Ord paa dette Sted.