Paludan-Müller, Fr. Uddrag fra Paludan-Müllers poetiske Skrifter i Udvalg, I. Bind

↩ Det er min bestemte Overbevisning, at adskillige af Paludan-Müllers Værker, først og sidst naturligvis "Adam Homo", staar i det inderligste og intimeste Forhold til Samtiden, at de er byggede paa nøje Kendskab til Personer og Forhold fra hin Tid, at der til Personernes Karakteristik er laant Træk fra dalevende Personer - men kun i de allerfærreste Tilfælde har jeg kunnet begrunde denne min Overbevisning. Tradition existerer saa at sige ikke, og næsten alle skriftlige Optegnelser som Breve og Manuskripter er forsvundne eller tilintetgjorte. Dette maa alvorligt beklages. Selvom særlige Forhold har gjort sig gældende for Paludan-Müllers Vedkommende, idet hans Hustru skinsygt tilintetgjorde alt af Breve og Optegnelser, der vedrørte Manden, saa deler han dog i det hele og store kun Skæbne med sin Samtids øvrige Digtere. Ti hvor er det henne, hele det Stof af Kladder, Manuskripter, Breve, Optegnelser, som forlængst burde have været samlet i vore offentlige Biblioteker og derigennem have været tilgængeligt for Eftertiden? Hvad der endnu er bevaret af Materiale fra "Guldalderen" i vor Litteratur, skyldes, som det ogsaa for Paludan-Müllers Vedkommende har vist sig, næsten udelukkende en enkelt Mands Iver og Samlerflid: afdøde Etatsraad Edv. Collin. Den Opgave, som Bibliotekerne lod ligge, tog han op med overordentlig Energi, og hans Samling saa vel som hans Brevvexling med Forfatterne (ogsaa med Paludan-Müller) viser, at det ikke var fra disses Side, at det skortede paa Interesse og Forstaaelse af Opgaven. -