Paludan-Müller, Fr. Uddrag fra Paludan-Müllers poetiske Skrifter i Udvalg, I. Bind

Den i sin Digtning saa strænge og alvorlige Mand var i sit daglige Liv ingen bitter og mørk Melankoliker. Han gjorde, siger Frederik Lange, "Indtryk af en Mand, der har kæmpet sig igennem til fuldkommen Klarhed og Fred, først og fremmest med sig selv." Han var en alvorlig Kristen, men særlig kirkelig var han næppe. Katolicismen var den Form af Kristendommen, som han ærede som den mest oprindelige og ægte; om han i Enkeltheder sluttede sig til den og da hvormeget, vides ikke, kun det ses af et Brev fra Chr. Molbech til Sønnen Chr. K. F. Molbech (11/6 1855), at han fandt Skærsilds]æren begrundet i det ny Testamente. løvrigt var han, siger Fr. Lange, "i Smaating, hvortil alle XXVI Livets ydre Forhold hørte, aldeles ikke hverken trættekær eller paastaaelig, tværtimod tolerant og liberal overfor Andres Meninger; i væsentlige Spørgsmaal derimod aldeles og absolut upaavirkelig." Det var ikke altid saa nemt at faa Adgang til ham - hans Hustru yndede det ikke - men overfor de enkelte, der kom i hans Hjem. var han hyggelig, hjærtelig og deltagende som faa. Var der Ungdom til Stede, kunde han blive oprømt, overgiven, ja kaad som i gamle Dage. Han var let at rive hen til Begejstring; "en ung Pige i en hvid Kjole, en smuk Udsigt, en Flaske med Etiketten "Golden Sherry" var nok til at gøre ham glad", skrev en gammel Dame om ham. Han elskede at faa sig en Disput; om hvad der dybest inde bevægede hans Sjæl, talte han vel ikke gærne med andre, men ellers kunde han være livligt talende. Ejendommeligt for ham, "Adam Homo"s Digter, var det, at han sjældent talte om Kunst og Æstetik, ja mod Slutningen af sit Liv næsten med Forsæt skød disse Æmner fra sig; det var om Livet selv, at hans Samtale helst drejede sig. Med stor Interesse fulgte han Ungdommens Fremtræden; hvor uenig han end i mange Ting var med den unge Georg Brandes, omfattede han ham dog med megen Varme og var ivrig for, at hans Ævner skulde komme til deres Ret. "Brug Deres Tid og Deres Evner til hele Forhold - sagde han til ham - det skal man; man skal saa, hvor man selv kommer til at høste; man skal bruge sin Tid til Fordel for sin Moder, sin Søster, sin Kone o. s. v. i hele Forhold; det andet er bare spildt Tid."