Paludan-Müller, Fr. Uddrag fra DANDSERINDEN (1831)

↩ Men hist fra Salen hulde Toner føre
Til mig Roulader, Triller - did jeg maa!
En Sangerinde lader der sig høre,
Og tause Klynger rundt om hende staae.
Man smiler, man er lutter Æselsøre,
Man færdig er af Glæde at forgaae.
Det bryder ud: hvor sødtl hvor det er deiligt!
Da faaer hun Hikke - det var ubeleiligt.