Paludan-Müller, Fr. Uddrag fra DANDSERINDEN (1831)

↩ Tid er det, at jeg sparer paa min Tid,
lalfald dog paa din, min kjære Læser;
Tid, at til Retirade nu jeg blæser,
Og meer ei sværmer uden Maal og Id;
Tid, høie Tid, ei meer at give Næser
Min egen Næste og min egen Tid:
Før om Balletten taug min Musa stille;
Nu, kjære Læser! er jeg hvor jeg vilde.