Paludan-Müller, Fr. Uddrag fra DANDSERINDEN (1831)

Parqvettet fyldes; Loger og Parterre
Af Ho'der vrimle - hvilket broget Syn!
See Fruen hist, nei see den lille Herre,
Med de friseerte sorte Øienbryn!
Man stødes, trykkes, Trængslen bliver værre;
Medeet hver Kikkert, Brille som et Lyn
Tilvenstre farer hen: Der er Grevinden!
Saa hvisker Alle - Damen er i Vinden.