Paludan-Müller, Fr. Uddrag fra DANDSERINDEN (1831)

Her staae to vakkre Mænd ved Logeranden,
Hos dem vil vi os stille ganske nær.
Den Ene har ei mange Haar i Panden,
Den Anden sin Paryk med Anstand bær'.
Den Ene er Etatsraad, og den Anden
Krigskammercancelliets Secretair:
Af deres Ord vi slutte os til Mere
Om Dandserinden, som skal debutere.