Paludan-Müller, Fr. Uddrag fra DANDSERINDEN (1831)

↩ Ja, Himmelocean foruden Ende!
Hvad ligner dig, som Skyggen er af hans,
Den Enes,Ubegribeliges Glands?
Hvo har dig fattet, maalt? Hvad kan erkjende
Din hele Storhed? - Blik, som Straaler blende.
Og Tanker, som i Tiden kun har Sands?
Kun dig er Aanden lig, den dybe, stille,
Du, Lysets Ophav, den, Ideens Kilde!
23 Og Støvets Aand, som er med dig beslægtet,
Den søger dig, er Dagens Øie lukt.
Hvad her den tynger, hvad den her blev negtet,
Det finder den hos dig, som kun har inægtet
At stille Længsels Savn ved Tankens Flugt.
Du fjerne Himmeldyb med gylden Frugt!
Imellem dig og mig gaae Livets Strømme,
Besaaet med Haab, med Anelser og Drømme.