Paludan-Müller, Fr. Uddrag fra DANDSERINDEN (1831)

↩ Thi selv du, altid Ubegribelige,
Med Lynets Fart gaaer Aandens Blik forbi;
Om du er Sandhed eller Phantasi,
Tør ei den dødelige Læbe sige.
Kun det vi veed: naar dine Straaler vige,
Som Slaver her i Mørket vandre vi;
I Frihedstroen kun blev Lys os givet -
Men bort fra dig, og ind i Hverdagslivet!