Paludan-Müller, Fr. Uddrag fra DANDSERINDEN (1831)

Saa fløi forbi nu Tiden - fjorten Dage
Var alt henrundne som et kort Minut.
Kun Fred omgav Dione, ingen Klage
Formørked Øiet paa den hulde Glut.
Dog det var Havblik, Stormen er tilbage;
Den kommer snart; men før den er frembrudt,
Den vugger hendes Sjæl med yndig Mumlen,
Lig Bækkens Bølge - derpaa kommer Humlen!