Paludan-Müller, Fr. Uddrag fra DANDSERINDEN (1831)

↩ Og denne Trylleblomst Dione byder
Sit Nectarbæger nu. Mod Charles vendt
Er hendes hele Sjæl, i Blikket sendt,
Der taarevædet hendes Indre tyder.
Halv drømmende sin Følelse hun nyder,
Al Haabets Sødhed, forhen ubekjendt.
Saa sidder hun, til Timens Slag dem vækker,
Til Slør om Glæden Afskedsstunden lægger.