Paludan-Müller, Fr. Uddrag fra DANDSERINDEN (1831)

↩ Men ved den løvbekrandste friske Kilde
Vi mødes atter med det unge Par.
I Græsset hun, ved hendes Fod, den lille.
Beskeden Charles sig et Sæde ta'er;
Og ømt i Skumringen de hviske stille,
Paa Hjertets Spørgen giver Læben Svar,
Og Kinden brænder høit af Amors Luer.
Mens Øie ind i Øie kjærligt skuer.