Paludan-Müller, Fr. Uddrag fra DANDSERINDEN (1831)

↩ Af sin Forventning træt hun søger Hvile,
Og næste Morgen føder Haab paany;
Men Dagen flygter, Aftnens Timer ile,
Kun hendes Uro den vil ikke flye.
Selv lammet, og med Sindet tungt som Bly,
Bevinger hendes Suk dog Tankens Pile;
Men snart forgiftede de vende hjem
Til hendes Hjerte, Skiven nu for dem.